Forårstræf 2006

Smidstrup


                                                                                                                                                                                         

Referat fra træf Smidstrup camping 13 - 14. maj 2006

 

Den første del af træffet var jeg ikke med til, men ud fra de meldinger der blev tilkendegivet havde det været en rigtig god og hyggelig tur rundt på den nordlige del af sjælland.

Mødet startede klokken 16,30 da der var lidt forsinkelse på køreturen. Formanden (Frits Hansen) havde taget turen til Smidstrup i bil denne gang grundet hans sygdom, men det skulle nu ikke sætte Frits ud af spillet. Frits fortalte lidt om turen han og Jytte havde været på til Norge i efteråret 2005, og at de havde besøgt vores Norske medlemmer,. Magda og Kjeld i Bryne . Efter denne beretning tog Ole og Allan over. Ole startede med at fremlægge regnskabet, som denne gang var opdelt i 2, nemlig klubbens og et separat regnskab for klubbens salg af tøj. Begge blev gennemgået, og det gav ikke anledning til de store spørgsmål, dog blev der stillet et spørgsmål til hvorfor der var 5000,- kr. ud og ind på tøj kontoen, dette skyldtes at Jane havde lagt pengene ud privat, og da der så blev overført fra klubben blev pengene tilbageført som privat. Der blev spurgt til hvor mange der betalte for deres medlemskab, Ole redegjorde herefter for medlems tallet, og kunne fastslå at der manglede nogle indbetalinger, forsamlingen blev enige om at der skulle skrives til de der ikke havde indbetalt og evt. om de fortsat ønskede medlemskab af klubben, der kunne jo være mange årsager til den manglende betaling. Kontingent blev drøftet, og fortsætter uændret indtil der måske opstår et større økonomisk behov, men der var et lille overskud på klubkontoen for nuværende. Og kontingent perioden er, at det man betaler er for indeværende år. Ole overlod herefter ordet til Allan.

Allan startede med at fortælle lidt om baggrunden for, hvorfor at han overtog ordet, men som de forsamlede jo godt vidste havde Frits ikke været så mobil siden december sidste år, og der havde Frits og Allan aftalt, at Allan skulle tage over indtil videre.

Der blev uddelt en lille erkendelse til Jørn Sørensen fra Randers som tak for det store arbejde der var lagt i at fremstille klubmærker. Tak for det Jørn.

Medlemstallet er steget med 32 siden sidste forårstræf, hvilket jo må siges at være flot. Klubben har også fået et medlem i Holland, det skal dog siges, at det er en der udstationeret fra Statoil i et par år, men ønsker at være en del af ST klubben.

Det Nordiske træf blev aflyst p.g.a. forskellige omstændigheder, der var nu heller ikke den store tilslutning til et arrangement at den størrelse, der var tilkendegivet at der ville deltage nogle enkelte fra Norge, det var alt, så den ide må ligge lidt, det kan da godt være at ideen tages op igen senere.

Efterårstræffet afholdes i Østjylland, der var tale om den 26 – 27 august, men er senere ændret til weekenden den 2 – 3 september, nærmere herom vil kunne læses på hjemmesiden senere. Arrangeres af Jane og Allan.

Der er forsøgt af lave en forsikring aftale med IF forsikring lidt som den der er lavet med BMW Danmark, men har ikke en aftale på plads endnu, der er indtil videre aftalt et møde i juli måned med deres Regionschef Christian Rosleef.  Der er flere fordele og ingen tvang om køb af andre forsikringer. Der er en selvrisiko på 10 %, der må køres hele året bl.a. Alle vil modtage besked om det bliver aktuelt.

Medlemskab af Klubben. Vi har ikke tidligere haft problemer men der har været udtrykt forskellige holdninger på debatsiden, nogle mener at man ikke kan være med i klubben hvis man ikke har en ST længere, andre mener ikke det gør noget, bare interessen er der, på vores hjemmeside er der under info “snippet” fra debatten. De forsamlede blev enige om, at man forsat kan være medlem af,  -og deltage i klubben, selv om man har skiftet til andet Mc mærke, men ved indmeldelse i klubben skal man være ejer af en Pan European.

Websiden generelt er blevet et attraktivt mødested, den er godt besøgt. Der har dog været lidt omkring det at jeg har sat forskellige ting op på forsiden, såsom tilbud på dæk, salg af Mc - nye forhandler. Det har hidtil været sådan at jeg har tildelt de forskellige et par dage ¨på forsiden, hvorefter de forskellige tilbud / salgseffekter er hensat under samme menu. Og det har ikke givet anledning til problemer.

Vi skulle have valg til Bestyrelsen, og valget blev, af Frits forsætter indtil videre, dog med ønsket om at være i baggrunden, p.g.a. en længere perioden med genoptræning, Allan vil være fungerende formand og Ole forsætter som kassere.

Sidst men ikke mindst, en STOR Tak til Judith, Thorkild, Lone og Ole for deres arrangement her på Sjælland.

Frits fik ordet for en kort bemærkning og ønskede de nye medlemmer der deltog for første gang i træffet velkommen, og udbragte herefter en skål for klubben og dens medlemmer.

Ole sluttede mødet og takkede for god ro og orden som sædvanlig, sådan er vi bare i Honda ST klub DK.

Bestyrelsen

 

 



31. maj  2006