kolonne

Netop hjemvendt fra den efterhånden årlige tur til Morbach ved Mosel/Rhinen med KOK-MC, Holstebro (= Rya og Jens Kokholm), skal I ikke forskånes for et lille indlæg, der indeholder flere overskrifter:

1. Gode arrangører

2. Uforlignelige kørekammerater

3. Fremragende Gasthaus

4. Smuk natur og kultur

5. Tiltagende god køreskik

Jo, der er mange fordele ved at være kunde hos KOK-MC.

Søren fra Hobro og hans smukke søn Chris (som nægter nogen sinde at have været ansat på en chokoladefabrik, men ikke kan udelukke, at det kunne ske i kraft af hans flotte eksamen som molekylær- (eller var det mikro-) biolog), samt Ove og hustru var jeres udsendte medarbejdere. Så, Honda ST Klub DK var pænt repræsenteret: 3 flotte cykler - 3 flotte fyre og Oves smukke hustru. Og denne gang havde Søren husket at komme mere luft i bagdækket og ikke de 16 (som skulle have været 42), han kørte til Berlin med. Sådan vist mest for spændingens skyld. Den gang overlevede hans søn også.

Jeg skal ikke trætte med natur, kultur, egne fortræffeligheder som motorcyklist, andres mangel på samme, og hvad der ellers måtte kunne stive mit eget ego af. Jeg vil nøjes med at fremhæve et enkelt punkt, som kan stå alene i forlængelse af den fine vejledning i kolonnekørsel, som allerede findes på siden. Se denne.

Kolonnekørsel - gennemgående fejl.

De farlige situationer opstår, når:

1. ......man ikke holder pladsen i kolonnen - altså overhaler, skifter spor, skærer hjørner og dermed stjæler standselængde for bagvedkørende. Gælder også ved f. eks. vejkryds, hvor man skærer ind foran op derved forhindrer, at 2 mand kan komme rundt i svinget samtidig. Samtidig opstår risikoen for harmonika.

Løsning: ALLE holder HELE TIDEN pladsen i kolonnen. Når man kommer til et kryds, slutter man op i 2 rækker. Indermanden trækker med det samme ind i svingbanen, mens ydermanden venter, til han kan gøre det på siden af makkeren Og når der så skal svinges, svinger man sammen - ydermanden tager det store sving. Det er Alfa og Omega, at man ALTID ved, at for- og bagmand ligger på nøjagtig samme sted i forhold til en selv. Det er helt forbudt at skifte spor. Opstår der hul i f. eks. indersporet, trækker næste mand i indersporet op. Så er det kun bageste mand, der evt. må skifte spor. Hvis ydermanden trækker ind, skal hele bondetoget bagved til at skifte spor. Det er både farligt og idiotisk, fordi alle får halveret deres standselængde, mens det står på. Og så vil der hele tiden være den tvivl, om nu ens sidekammerater ligger, hvor han burde ligge. Hvis du ikke kan lide at ligge i ydersporet - så læg dig i indersporet FRA STARTEN og BLIV DER. Så skal andre såmænd nok fylde op.

Det burde være unødvendigt at bemærke, at hvis man synes, kolonnen kører for langsomt eller af anden grund bliver irriteret - SÅ FORLAD KOLONNEN! Der er ikke noget værre for sikkerheden og roen, end at en bisse fistrer rundt og tror, vi andre synes det er smart. Skal der leges, så lav egen kolonne med ligesindede. Så kender alle præmisserne og er oppe på lakridserne. Hver ting til sin tid. Når vejen snor sig, gælder reglerne også. Vil man lege og skære svingene, har man (midlertidigt) meldt sig ud af kolonnen, for netop her er det vigtigt at kende sin standselængde. Mange kender vist den situation, hvor de har været nødt til at bremse i et sving p.g.a. en urutineret, der skærer ind foran - typisk med fuldt bremselys trods nedlægning! - en "rigtig" motorcyklist, tror han.

2. ....skaber for store huller i kolonnen - altså for lang afstand til makkeren foran. En veldisciplineret, lang kolonne motorcyklister er sjov at deltage i - bare ikke for ens medtrafikanter. Tænk lige over hvor længe de skal holde ved et kryds, når måske 50, måske 800 2-hjulere triller forbi og synes, vi er ret gode og pæne at se på. Så er det, den modkørende venstresvinger ser sit snit, når hullet bliver for stort. Desværre er kørerutine og afstand til forankørende i kolonnen tilsyneladende omvendt proportinal, og det er problematisk, når der skal undviges og katastrofeopbremses.

Løsning: Rutine - og venlig vejledning inden vi kører. Der er ALTID urutinerede i flokken, selv om det benægtes af alle. Det er vigtigt, at urutinerede gør opmærksom på, at de er usikre INDEN sarten. Så tager alle hensyn. I modsat fald bliver alle irriterede. Lav evt. en aftale om, hvor man mødes, hvis nogen synes, det går for hurtigt i kolonnen.

3.......usikkerhed om rute og angst for at blive tabt. Hvem kender ikke situationen, hvor kolonnen er ved at forsvinde i horisonten - og der er gult (rødt!!). Eller vejen deler sig, og formanden er forsvundet? Panikstandsning og rådslagning i rabatten, mens den øvrige trafik suser forbi. Eller adskillige i kolonnen med mere eller mindre held forsøger at følge med på kortet, selv om det er med livet som indsats at fjerne blikket fra kørebane i tæt trafik i en større by.

Løsning: Model "Kurt", som jeg kalder den efter direktør og medlem Kurt Sørensen, Bike-Tours. Dette prægtige menneske lærte mig at køre ubekymret i en kolonne uanset længde - på kolonnen, forstås, men også på strækningen. Om Kurt selv har opfundet den, ved jeg ikke, men at køre "kurtsk" er at køre sikkert: Det går i korthed ud på:

Fast stifinder - altså samme forkører på hele ruten - som følges af hele bondetoget, også selv om han skulle komme til at køre fokert. Så vender vi bare. Alternativet er garanteret en kolonne splittet i atomer med mange farlige situationer til følge. Stifinderen er selvfølgelig rutineret og kører med stabil hastighed, så kolonnen undgår elastikkørsel.

Fast bagstopper - gerne en let genkendelig mc (f. eks. et kryds af malertape(!) på vindskærmen) - som ALTID er sidste mand i kolonnen og kendt af alle. Bagstopperen er også rutineret med et køligt overblik og en vis autoritet, da han kan komme ud for at måtte rette deltagere ind til højre for at holde en sikker kolonne. Og udstyret med en mobiltelefon og mulighed for kontakt til stifinderen, hvis noget skulle kikse.

Hver gang kolonnen skifter kurs - ved vejkryds, motorvejsudfletninger o.s.v. - gør stifinderen tegn til nr. 2 (hvis han ikke selv kan finde ud af det), som så bliver holdende i/ved krydset med snuden i den nye kørselsretning (eller med blinklyset aktiveret ved f. eks. en motorvejsudfletning). HER BLIVER HAN HOLDENDE, til bagstopperen er passeret. Så gælder det om at se sig ordentligt tilbage inden start for derefter at overhale denne og lægge sig som næstsidste mand. Bagstopperen vil altid trække ind til højre, så den overhaling er ganske uproblematisk. Det er bedre at bruge en vejviser en gang for meget end en for lidt - altså alle steder, hvor der kunne opstå misforståelser om kørselsretning.

Hvis nogen tvivler på systemets effektivitet, skulle de prøve at køre med Kurt og hans muntre svende. Eller spørge nogle af de godt 50 deltagere (33 mc.er), som deltog i KOK.s tur til Morbach i pinsen i år. Det giver en helt anden ro og sikkerhed. Og så holder det kolonnen vågen, fordi alle deltager aktivt i afvikling af køreturen og får prøvet nye positioner i kolonnen. De fleste synes vist, det er helt sjovt.

Det er med nogen undren man må konstatere, at systemet ikke bliver brugt i højere grad? Hvorfor ikke også bruge det på de ugentlig aftenture - det giver rutine.

Med de bedSTe ønsker om gode ture

Mogensl