|
Beretning fra Morbach Kolonne kørsel |
|
Netop hjemvendt fra den efterhånden årlige tur til Morbach ved Mosel/Rhinen med KOK-MC, Holstebro (= Rya og Jens Kokholm), skal I ikke forskånes for et lille indlæg, der indeholder flere overskrifter: 1.
Gode arrangører 2.
Uforlignelige kørekammerater 3.
Fremragende Gasthaus 4.
Smuk natur og kultur 5.
Tiltagende god køreskik
Søren
fra Hobro og hans smukke søn Chris (som nægter nogen sinde at
have været ansat på en chokoladefabrik, men ikke kan udelukke, at det
kunne ske i kraft af hans flotte eksamen som molekylær- (eller var det
mikro-) biolog), samt Ove og hustru var jeres udsendte
medarbejdere. Så, Honda ST Klub DK var pænt repræsenteret: 3
flotte cykler - 3 flotte fyre og Oves smukke hustru. Og denne gang
havde Søren husket at komme mere luft i bagdækket og ikke de 16 (som
skulle have været 42), han kørte til Berlin med. Sådan vist mest for
spændingens skyld. Den gang overlevede hans søn også. Jeg
skal ikke trætte med natur, kultur, egne fortræffeligheder som
motorcyklist, andres mangel på samme, og hvad der ellers måtte
kunne stive mit eget ego af. Jeg vil nøjes med at fremhæve et enkelt
punkt, som kan stå alene i forlængelse af den fine vejledning i
kolonnekørsel, som allerede findes på siden. Se denne. Kolonnekørsel
- gennemgående fejl.
Løsning:
ALLE holder HELE TIDEN pladsen i kolonnen.
Når man kommer til et kryds, slutter man op i 2 rækker. Indermanden trækker
med det samme ind i svingbanen, mens ydermanden venter, til han kan gøre
det på siden af makkeren Og når der så skal svinges, svinger man
sammen - ydermanden tager det store sving. Det er Alfa og
Omega, at man ALTID ved, at for- og bagmand ligger på nøjagtig samme
sted i forhold til en selv. Det er helt forbudt at skifte spor. Opstår
der hul i f. eks. indersporet, trækker næste mand i indersporet op. Så
er det kun bageste mand, der evt. må skifte spor. Hvis ydermanden trækker
ind, skal hele bondetoget bagved til at skifte spor. Det er både
farligt og idiotisk, fordi alle får halveret deres standselængde, mens
det står på. Og så vil der hele tiden være den tvivl, om nu ens
sidekammerater ligger, hvor han burde ligge. Hvis du ikke kan lide
at ligge i ydersporet - så læg dig i indersporet FRA STARTEN og BLIV
DER. Så skal andre såmænd nok fylde op.
Løsning:
Rutine - og venlig vejledning inden vi kører. Der er ALTID urutinerede
i flokken, selv om det benægtes af alle. Det er vigtigt, at urutinerede
gør opmærksom på, at de er usikre INDEN sarten. Så tager alle
hensyn. I modsat fald bliver alle irriterede. Lav evt. en aftale om,
hvor man mødes, hvis nogen synes, det går for hurtigt i kolonnen.
Løsning:
Model "Kurt", som jeg kalder den efter direktør og medlem
Kurt Sørensen, Bike-Tours. Dette prægtige menneske lærte mig at køre
ubekymret i en kolonne uanset længde - på kolonnen, forstås, men også
på strækningen. Om Kurt selv har opfundet den, ved jeg ikke, men at køre
"kurtsk" er at køre sikkert: Det går i korthed ud på: Fast
stifinder - altså samme forkører på hele ruten - som følges
af hele bondetoget, også selv om han skulle komme til at køre fokert.
Så vender vi bare. Alternativet er garanteret en kolonne splittet i
atomer med mange farlige situationer til følge. Stifinderen er selvfølgelig
rutineret og kører med stabil hastighed, så kolonnen undgår elastikkørsel. Fast
bagstopper - gerne en let genkendelig mc (f. eks. et kryds af
malertape(!) på vindskærmen) - som ALTID er sidste mand i
kolonnen og kendt af alle. Bagstopperen er også rutineret med et køligt
overblik og en vis autoritet, da han kan komme ud for at måtte rette
deltagere ind til højre for at holde en sikker kolonne. Og udstyret med
en mobiltelefon og mulighed for kontakt til stifinderen, hvis noget
skulle kikse. Hver
gang kolonnen skifter kurs - ved vejkryds, motorvejsudfletninger o.s.v.
- gør stifinderen tegn til nr. 2 (hvis han ikke selv kan finde ud af
det), som så bliver holdende i/ved krydset med snuden i den nye kørselsretning
(eller med blinklyset aktiveret ved f. eks. en motorvejsudfletning). HER
BLIVER HAN HOLDENDE, til bagstopperen er passeret. Så gælder det
om at se sig ordentligt tilbage inden start for derefter at overhale
denne og lægge sig som næstsidste mand. Bagstopperen vil altid trække
ind til højre, så den overhaling er ganske uproblematisk. Det er bedre
at bruge en vejviser en gang for meget end en for lidt - altså alle
steder, hvor der kunne opstå misforståelser om kørselsretning. Hvis
nogen tvivler på systemets effektivitet, skulle de prøve at køre med
Kurt og hans muntre svende. Eller spørge nogle af de godt 50 deltagere
(33 mc.er), som deltog i KOK.s tur til Morbach i pinsen i år. Det
giver en helt anden ro og sikkerhed. Og
så holder det kolonnen vågen, fordi alle deltager aktivt i afvikling
af køreturen og får prøvet nye positioner i kolonnen. De fleste synes
vist, det er helt sjovt. Det
er med nogen undren man må konstatere, at systemet ikke bliver brugt i
højere grad? Hvorfor ikke også bruge det på de ugentlig aftenture -
det giver rutine.
Mogensl |
|
MC-kørsel i kolonne Det er både sjovt og spændende at køre i kolonne, men ikke helt ufarligt. For egen og andres sikkerhed er det derfor vigtigt, at man overholder følgende retningslinier |
|
|
|