Køreteknisk kursus med MC-instruktørerne i Kolding den 5. juni 2009

af Mogens Lind


Som gammelt, tidligere og atter nuværende medlem af Honda STklubben http://stklub.dk/ fik jeg chancen for at deltage i køreteknisk kursus arrangeret af MC-instruktørerne, som er politiets egne instruktører - http://www.mcinstruktoererne.dk/ Jeg har hørt meget godt om kurset og fik så endelig mulighed for at prøve.

Kurset er et rent bremse- og manøvrekursus med konstant feed-back (konstruktiv kritik - også ret direkte) til den enkelte hele tiden. Meget af eftermiddagen går med at indøve impulsstyring (kontrastyring), som er nyt land for mange, men helt nødvendigt at beherske, hvis man vil overleve uforudsete situationer. Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad det er, kunne Henrik berette, at alle cyklister bruger det hver dag Razz

Konklusion?:
Hvis du tror, du er verdensmester - så tag med på kurset. Du bliver meget klogere. Jeg bliver selv - utroligt nok - meget klogere hver gang, selv om jeg har deltaget i mange forskellige kurser efterhånden. Hvis man skal på svingkursus, mestersvinger, banedag eller lignende, får man meget mere ud af det efter at have gennemgået et kursus som dette først.

Shocked "Du kører ind i det, du ser på..." - se rundt i svinget og ikke ned, så oplever man det underlige, at mc.en af sig selv kører der hen, hvor man vil, og
Shocked "Brems, bliv ved med at bremse - og tro på det..." - så stopper maskinen pudsigt nok før forhindringen. Og husk at se op og ikke ned på forhjulet!
Et par af de bedste læresætninger fra kurset. Din mc kan meget mere, end du tror - og især bremse. Alle fik også prøve at blokere forhjulet - ganske udramatisk, finder man ud af (man skal altså bare huske at slippe grebet igen Cool ).

Rundt regnet 20 deltagere - ikke helt uventet de fleste Honda ST 1100



Friktionscirklen forklares: Du har et vis mængde friktion at gøre godt med, så hvis man går for hurtigt ind i et sving og er på grænsen af udskridning, Twisted Evil vælter man med garanti, hvis man rører forbremsen - uanset ABS eller ej Exclamation Det er budskabet. At man så kan få mc.en til at rette sig op under svingning ved at bremse med forbremsen, er ganske vist. Men så skal man altså også være ganske sikker på underlaget og langt fra skridgrænsen! Og hvornår er man det i den fri natur?


Mit lille Powershot er ikke lige hurtigt nok, men man kan da ane, at de ca. 400 kg. hviler på fordækket i dette øjeblik.


Ris og ros - hver gang. Der er 3 instruktører på banen, og de løber meget.



For de, som kender den røde ST og dens last, så bemærk, at billedet udmærket illustrerer noget højst usædvanligt: Bent tier stille Embarassed Men om han lytter kan man dog ikke se Laughing


"Den Grimme Ælling", "En Spurv i Tranedans" - eller hvad man nu vil kalde en NTV i det selskab. "Når jeg blir' STor..." Den korte version: Da jeg nu desværre Twisted Evil må erkende, at det er helt umuligt at sælge en NTV 650, ville jeg prøve at lære den bedre at kende. Det er faktisk en ret tung touringmaskine, hvilket man ikke skulle tro. Venderadius er heller ikke mindre end en ST, hvilket man også skulle tro. Det har jeg lært nu. Og så er den uden ABS. Jeg kan garantere, at man får mere ud af et sådant kursus på en mc. uden ABS. Jeg kan så til gengæld også garantere, at ABS kan redde livet for mange - især hvis man ikke har været på bremsekursus Shocked



Det var meget tydeligt, at en ST1300 er mere manøvredygtig end de ældre 1100 - og en NTV. Dertil skal lægges en habil chauffør Wink


Nydeligt ser det ud - næsten - men forhjulene på gerne stå på linie. Det der med at parkere pænt, når man holder pause - også på rastepladserne, giver et indtryk af erfarne og disciplinerede motorcyklister, så det øvede vi også lidt.


Katastrofebremsning fra 150 km/t. Her demonstreres de uhyrligt lange bremselængder sammen med reaktionstiden - og det endda med ABS!

Jo, der er noget at tænke over - og øve sig på.

Kurset kan varmt anbefales - det er professionelle folk.

Tak for et godt kursus - og fordi jeg og ællingen måtte være med:D

moGenS